Kommunen i gamle dage

Kommunestyrets historie

Det første kommunale styre i Aars
af Thorkild Nielsen, Lokalhistorisk Forening for Aars Kommune.

Indledning

Med landkommunalanordningen af 13. august 1841, som trådte i kraft 1. januar 1842, startede en tiltrængt udbygning af lokaladministrationen i landdistrikterne.

Købstæderne havde allerede fået deres lokale administration reguleret gennem Anordning angående Købstædernes Økonomiske Styrelse af 24. oktober 1837, som gav dem adgang til at bestyre deres økonomiske anliggender ved valgte repræsentanter, dog under medvirken af kongeligt beskikkede embedsmænd og under tilbørligt hensyn til statens almindelige interesser.

Perioden før 1842

Lokaladministrationen på landet hvilede før 1842 i et strengt hieraki med enevældskongen som den formelle - og reelle – topfigur. Kongen måtte dog i praksis overlade den daglige administration til centraladministrationen, og lokale embedsmænd, som på hans vegne varetog den lokale statslige administration.

Kongeriet var administrativt inddelt i amter med hver sin amtmand, der overfor kongen havde det øverste administrative ansvar. Amterne var underinddelt i herreder, med hver deres herredsfoged, der under ansvar overfor amtmanden varetog såvel retshåndhævende som administrative opgaver på herredsniveau.

De mindste administrative enheder var sognene, der fra slutningen af 1700-årene fik hver deres sognefoged, som således var det yderste led i det statslige administrative hieraki. Sognefogeden varetog visse politi- og kontrolmæssige opgaver i det enkelte sogn.

Aars kommune, som indtil 1919 bestod af Aars - Haubro pastorat var beliggende i Aars Herred, Aalborg Amt.

Ved siden af det statslige administrationshieraki stod sognepræsten som en central lokal administrativ figur, væsentligst fordi han var sognets bedst uddannede og derfor den mest læse- og skrivekyndige.

Sognefogederne besad ofte ikke disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang til at kunne modtage og formidle nye bestemmelser samt foretage skriftlige indberetninger til herredsfoged, amtmand eller centraladministration.

Præsten var tillige den centrale figur i fattig- og skolevæsenet.

Med udstedelsen af fattigreglementet af 5. juli 1803 blev der i hvert fattigdistrikt (typisk svarende til et pastorat eller større sogn) nedsat en fattigkommission med præsten som formand og sekretær.

Med udstedelsen af anordningen af 29. juli 1814 om almueskolevæsenet på landet nedsattes tillige en skolekommission for hvert skoledistrikt også med præsten som formand og sekretær.

Til at bistå præsten i det praktiske tilsyn skulle der udpeges en række fattig- og skoleforstandere blandt sognets "bedste og hæderligste" bønder.

I tidens løb fik sognepræsten dertil pålagt en lang række andre administrative opgaver, f.ex. føring af til- og afgangslister, påtegning i skudsmålsbøger, tilsyn med og varetagelsen af visse opgaver indenfor sundhedsvæsenet etc. Mængden af lokaladministrative opgaver udgjorde følgelig en stadig stigende del af præstens arbejde. Der var derfor konkret og reelt behov for en reorganisering af lokaladministrationen på landet.

Landkommunalanordningen af 13. august 1841 skal ses i denne sammenhæng, og ikke, som hævdet af nogle, løsrivelse fra den enevældige kongemagt. Ændringerne i købstædernes og landdistrikternes lokaladministration var ikke forløberen for enevældens afskaffelse i ved grundloven af 5. juni 1849.

Perioden efter 1842 - sogneforstanderskabet

Den organisatoriske nyskabelse var sogneforstanderskabet, hvor alle kommunale funktionsområder blev samlet. Man kendte fattig- og skoleforstandere før 1842, som var udpeget til hvervet. De nye sogneforstandere skulle vælges og ikke udpeges. Sognenes "bedste og hæderligste" bønder havde ikke været tilbøjelige til at lade sig udpege. Undskyldningerne var mange, bl.a. arbejdsbyrden.

Ved at vælge forstanderne blev hvervet et ombud, som ikke kunne unddrages. En udvidelse af antallet af forstandere skulle samtidig gerne give en lettelse i arbejdsbyrderne.





Titelblad i den første forhandlingsprotokol for sogneforstanderskabet for Aars/Haubro kommune.






Det nye sogneforstanderskab bestod af fødte og valgte medlemmer (anordningens § 2). De fødte medlemmer var præsten og den eller de lodsejere, der ejede mindst 32 tønder af sognets hartkorn. Dertil skulle vælges 4 - 9 andre mænd.

Kriterierne for valgret og valgbarhed var alder, en vis formuenhed og en ren straffeattest (anordningens §§ 3 og 4). Man skulle være fyldt 25 år og være ejer af, eller have i arve- eller livsfæste, mindst 1 tønde hartkorn ager og eng, eller 2 tønder skov- eller mølleskyld, eller en bygning til en assuranceværdi af 1000 Rbd. sølv.

Anordningen indeholder meget detaljerede regler for valghandlingen og -periode (§§6-11). Selve valghandlingen skulle i h.t. § 6 foregå således:

"Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaa, blive idetmindste 8 Dage forud ved Kirkestævne at bekiendtgiøre. Valgene foregaar offentligt, paa et dertil beqvemt Sted, og alle Vælgerne, som ville udøve deres Ret, have at møde personlig og mundtlig for Valgprotocollen tilkiendegive, paa hvilke Personer de vælge. Naar alle Valgberettigede have faaet Adgang til at afgive deres Stemmer, og disse ere tilførte Protocollen, har Valgbestyrelsens Formand tydelig at oplæse og Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle samtlige afgivne Stemmer. De, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erklæres da for valgte Sogneforstandere. Have Flere lige Stemmer, gjør Lodtrækning Udslag."

Stemmeafgivningen foregik således i fuld offentlighed, hvad der kan forekomme os mærkeligt idag. Valgperioden var 6 år.

Aar 1841 den 7. December var Valgbestyrelsen for Aars og Haubroe Sogneforstanderskab forsamlet paa Mølgaard, og blev af Lægten optaget paa de Valgbare og disse forelagt for Sognefogederne i 14 Dage hvorefter blev bestemt at Vælgerne ifølge Sognefogedens Bekjendtgørelse skulle møde i Aars Skole Onsdag, den 23 December for der at afgive deres Stemmer.

Toldorph, N. Kieldsen, Jens Pedersen


Det første sogneforstanderskab i Aars-Haubro

Det første kommunalbestyrelsesvalg i Aars-Haubro blev udskrevet 7. december 1841 og afholdt 23. december i Aars Skole.

Det ene fødte medlem var provst Gerhardt Toldorph i Aars. Toldorph var 65 år, gift med Nicoline, 46 år og havde 2 børn. I husstanden var 2 karle, 1 husjomfru og 2 tjenestepiger.

Det andet fødte medlem var proprietær Niels Kieldsen til Mølgården i Haubro. Kieldsen var 31 år og ugift. I husstanden var 6 karle, 1 husjomfru og 1 tjenestepige foruden faderen Peder Kieldsen, der var 82 år og enkemand.

Følgende 8 indtrådte i sogneforstanderskabet som valgte medlemmer: Gårdejer Jens Pedersen, Rævhale (48 stemmer). Jens Pedersen var 59 år og gift med Maren, 75 år. I husstanden var 1 karl og 1 tjenestepige.

Sognefoged og gårdejer Lars Nielsen i Sjøstrup (44 stemmer). Lars Nielsen var 47 år, gift med Kjerstine Marie, 38 år og havde 4 børn. I husstanden var 2 karle og 1 tjenestepige.

Gårdejer Lars Christensen, Tolstrup i Aars (37 stemmer). Der er ikke overleveret oplysninger om Lars Christensen.

Gårdejer og kirkesanger Peter Ryge i Aars (42 stemmer). Peter Ryge var 35 år, gift med Maren Kjerstin, 36 år og havde 4 børn. I husstanden var 2 karle og 1 tjenestepige.

Sognefoged og gårdejer Jens Nielsen Krog i Torsgård (31 stemmer). Jens Nielsen Krog var 39 år, gift med Ane Margrethe, 52 år og havde 4 børn. Husstanden er ikke oplyst.

Gårdejer Christen Pedersen i Tandrup (30 stemmer). Christen Pedersen var 52 år, gift med Karen Kirstine, 28 år og havde ingen børn. I husstanden var 2 karle og 1 tjenestepige.

Fæstegårdmand Christen Sigvardtsen i Jelstrup (29 stemmer). Chresten Sigvardtsen var 45 år, gift med Kjersten Maren og havde 8 børn. Husstanden er ikke oplyst, og

Gårdejer Niels Jensen Hosbond i Gundestrup (23 stemmer). Niels Jensen Hosbond var 47 år, gift med Kjerstine Marie, 38 år og havde 4 børn. I husstanden var 2 karle og 1 tjenestepige.


Ved det den 23. December 1841 holdte Valgmøde i Aars Skole blev efterskrevne Mænd valgt til Sogneforstandere:

Gaardmand Jens Pedersen, Revshale i Aars Sogn erholdt 48 Stemmer
Sognefoged og Gaardmand Lars Nielsen i Siøstrup i Aars Sogn erholdt 44 Stemmer
Gaardmand Lars Christensen, Tolstrup i Aars erholdt 37 Stemmer
Gaardmand og Kirkesanger Ryge i Aars erholdt 42 Stemmer
Gaardmand og Sognefoged Jens Nielsen Krog i Torsgaard, Haubroe Sogn erholdt 31 Stemmer
Gaardmand Christen Pedersen Tandrup i Aars Sogn erholdt 30 Stemmer
Fæstegaardmand Christen Sigvardtsen i Jelstrup i Haubroe Sogn erholdt 29 Stemmer
Gaardmand Niels Jensen Hosbond i Gundestrup i Aars Sogn erholdt 23 Stemmer

Vide for øvrigt Valgprotokollen ((NB) som ikke blev anskaffet før 1847 af Lassen)

Toldorph, N.Kieldsen, Jens Pedersen


Den 17. januar 1842 trådte sogneforstanderskabet sammen for første gang og valgte Niels Kieldsen til formand.

Efter anordningen (§ 21) skulle forstanderskabet samles mindst 6 gange årligt, nemlig hver anden måned, eller iøvrigt så ofte formanden fandt det fornødent, eller halvdelen af medlemmerne forlangte det. Herredsfogeden, som havde sæde i Løgstør, eller præsten, som var ansvarlig for fattig- og skolevæsenet, kunne også forlange forstanderskabet samlet. Aars sogneforstanderskab overholdt i de første år ikke helt den foreskrevne mødefrekvens. Der var noget længere mellem møderne end de foreskrevne 2 måneder. Heller ikke herredsfogeden fandt anledning til i de første år at sammenkalde forstanderskabet.

Sogneforstanderskabets opgaver

Præsten spillede også i det nye sogneforstanderskab en central rolle. Han var efter forordningens § 14 fortsat ansvarlig og regnskabsførende for kommunens fattig- og skolevæsen i overensstemmelse med principperne i det tidligere fattigreglement fra 1803 og skoleanordningen fra 1814. De tidligere fattig- og skolekommissioner var nedlagt og deres opgaver overflyttet til sogneforstanderskaberne. Til at bistå præsten i det daglige arbejde mellem møderne, skulle sogneforstanderskabet af dets midte udpege et antal fattig- og skoleforstandere. Fødte medlemmer af sogneforstanderskabet grundet hartkornsbesiddelse var tillige fødte skolepatroner.


Billedtekst:
Aar 1842 den 17. Januar var Sogneforstanderskabet for Aars og Haubroe Sogne forsamlet i Aars Præstegaard for at vælge en Formand; hvor da største Lodseier Hr. Proprietær N. Kieldsen til Mølgaard eenstemmigt blev valgt.

Aars Præstegaard Datum ut supra
Toldorph, N.Kieldsen, Ryge, Jens Pedersen, Jens Nielsen Krog, Christian Pedersen, Niels Jensen, Christen Sigvartsen, Lars Christensen (m.f.P. betyder "med ført pen" d.v.s. de to sognefogeder kunne ikke skrive)




Forstandernes nye opgaver omfattede hovedsagelig tilsyn med og vedligehold af kommunens biveje og fordeling af sognekørsel (§ 17), meddelelse af bevillinger til krohold, håndværk, mølledrift, brændevinsbrænding, udtaleret i sundhedssager, herunder læge- og jordemodervæsen m.v. (§ 18), tilsyn med brandassurancevæsen (§ 19) samt iøvrigt med de til rådighed stående midler søge at hindre betleri og løsgængeri og derved støtte sognefogederne i varetagelsen af disses pligter desangående, herunder bidrage til at fremme og opretholde god politiorden (§ 20).

Det vil her føre for vidt at komme ind på enkeltsager. Blot kan nævnes, at Aars-Haubro sogneforstanderskab i perioden 1842 - 1849 behandlede

  • 23 fattigsager
  • 32 skolesager
  • 16 vejsager
  • 1 næringssag
  • 5 sundhedssager
  • 1 brandassurancesag
  • ingen løsgængeri, politiordens- eller brandsager
  • 1 krigssag (i forbindelse med mobiliseringen forud for krigen i 1848)
  • 16 valgsager
  • 9 regnskabssager samt
  • 9 andre sager, der ikke specifikt kan henføres til de lovpligtige sagsområder

    Økonomi

    Det ældste bevarede kommuneregnskab for Aars og Haubro pastorat er fra 1847 og viser følgende:


    ?
    Regnskabet - klik her
    Bemærk udgiftspost nr. 2 om protokollerne. De lovpåbudte valgprotokoller blev ikke anskaffet før i 1847 ! (se ovenstående foto af pastor Lassens tilføjelse i referatet af det første valg).

    Regnskabet skal suppleres med fattig- og skolevæsenets regnskaber, der jo skulle føres selvstændigt af præsten.

    Fattigvæsenets regnskab (man kunne fristes til at kalde det socialregnskabet) viser følgende:

    Der var i 1847 20 forsørgelsesberettigede foruden nogle børn. Til dem skulle der udredes 14 tønder 5 skæpper rug, 13 tønder 4 skæpper byg og 41 rigsdaler og 1 mark i kontanter.

    Udgifterne blev lignet forholdsmæssigt på kommunens hartkorn. En almindelig gennemsnitlig gård kom derved til at yde 2 skæpper rug, 2 skæpper byg og 12 skilling i pengebidrag.

    Skolevæsenets regnskab viser følgende:

    Lærer Ørum i Aars skulle have 6 tønder rug og 7 tønder byg in natura, 25 tønder byg efter kapitelstakst og 10 rigsdaler i kirkesangerløn samt 128 lispund hø, 192 lispund halm og 900 snese tørv.

    Lærer Sørensen i Haubro skulle have 6 tønder 2 skæpper 1 fjerdingkar rug og 10 tønder. byg in natura, 16 tønder. byg efter kapitelstakst, 10 rigsdaler i kirkesangerløn, 4 rigsdaler 4 mark og 11 skilling i småredsel (= fjerkræ og deslige) og 128 lispund hø, 192 lispund halm og 900 snese tørv.

    Også disse udgifter blev lignet efter hartkornet, hvorved en gennemsnitsgård skulle udrede 2 lispund 13 pund hø, 4 lispund 4 pund halm, 19 snese 14 stk. tørv, 1 skæppe 1 potte rug, 1 skæppe 4 potter byg og 2 rigsdaler 32 skilling i kontanter.

    Hertil kommer, hvad der iøvrigt skulle betales til stat og gejstlighed i form af skatter, tiender, offer og andre afgifter.

    "Skattetrykket" kunne derfor, med det udbytte landbruget kunne give, være svært nok for den enkelte familie at bære.

    (Mængderangivelser: Tønde = 139 liter, skæppe = 17,4 liter, fjerdingkar = 4,3 liter, potte = 0,97 liter, lispund = ca. 8 kg, pund = 500 g.

    Pengeangivelser: Rigsdaler = ca. 2 kr., mark = 0,33 kr., skilling = 16. del mark.)

    Formænd, sognerådsformænd og borgmestre i Aars.

    Sogneforstanderskabet for Aars-Haubro:

    Proprietær Niels Kieldsen, Mølgård i Haubro, fra 1842-46
    Sognepræst L.C.C. Lassen fra 1846-62
    Provst P. Klein fra 1862-64
    Gårdejer Søren Poulsen, Torsgård, fra 1864-65
    Lærer Janus Sørensen Ørum, Aars, fra 1865-68

    Sognerådsformænd for Aars-Haubro Sogneråd:
    Lærer Janus Sørensen Ørum, Aars, fra 1868-75
    Sognefoged Ole Winther, Sjøstrup, fra 1875-77
    Møller Niels Chr. Jensen, Dybvad Mølle, fra 1877-80
    Gårdejer Chr. Lassen, Ø. Oustrup, fra 1880-83
    Sognefoged Ole Winther, Sjøstrup, fra 1883-86
    Gårdejer Chr. Berthelsen, Haubro, fra 1886-90
    Gårdejer Søren Jensen Lyngsø, Rævhale, fra 1890-93
    Gårdejer Jens Hald, Oustrup, fra 1893-95
    Gårdejer Søren Glerup, Haubro, fra 1895-98
    Gårdejer Poul Sørensen, Torsgård, fra 1898-1900
    Købmand Wilh. Hestbech, Aars, fra 1900-02
    Gårdejer Poul Poulsen, Gundestrupgård, fra 1902-05
    Husejer Gregers Larsen, Gundestrup, fra 1905-18
    Købmand Chr. Hjortkjær, Aars, fra 1918-21

    (fra 1919 for Aars sogneråd alene)

    Bødker N. Kjeldsen, Aars, fra 1921-25
    Overdyrlæge Johan Alfred Larsen, Aars, fra 1925-56
    Gårdejer Holger Mikkelsen, Sjøstrup, fra 1956-70

    Borgmestre for Aars Kommune fra 1970:

    Gårdejer Holger Mikkelsen, Sjøstrup, fra 1970-72
    Gårdejer Niels Hougaard, Morum, fra 1972-74
    Gårdejer Alfred Rask, Haubro, 1974-82
    Lærer Martin Glerup, Aars, fra 1982-86
    Landbrugskonsulent Ejvind Nielsen, Aars, fra 1986-90
    Landmand Per Nørgaard, Vognsild, fra 1990-2002
    Entreprenør Knud Kristensen, Hornum, fra 2002
  • Per Kirkeby

    Per Kirkeby er født i 1938 og i begyndelsen af 60'erne kommer han ind på Den Eksperimenternde Kunstskole i København. Hans internationale gennembrud kom i slutningen af 70'erne. Siden da har han befæstet sin position som maler, grafiker og billedhugger i det internationale kunstliv
    Siden han i 1980 fik en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium har Per Kirkeby haft en tæt tilknytning til Aars. I 1985 tegner han en korsformet murstensskulptur til opstilling foran skolen, den første af mange. I de følgende seks år opføres der således en skulpturpark bag gymnasiet, bestående af fem murstensskulpturer med et astronomisk observatorium som det bærende element i helheden. I 1992 opstilles en fire meter høj bronzeskulptur foran gymnasiet. Året efter opføres et indgangsparti foran skolen.

    I 1995 blev der indviet en 34 meter lang og 5 meter høj murstensskulptur på Kimbrertorvet i Aars.

    I 2006 ved byens fire indfaldsveje er der rundkørsler, hver med murede skulpturer, tegnet af Per Kirkeby. De er alle 6 meter høje. Udsmykningen er ikke ens. Der er tale om 4 varianter over et fælles tema. De symboliserer den moderne og nutidige form for markering af adgang til byen.

    Per Kirkeby er ligeledes ophavsmand bag tegningerne til det nye Musikhus i Vesthimmerland/Aars.

    Per Kirkeby har siden 1981 afholdt årlige udstillinger på Himmerlands Kunstmuseum.






  • Overskrift 1

    Der har været undervisning af sognets børn i over 200 år på Haubro skole.
    De 2 skoleholdere Niels Ullits og Anders Skaarup, virkede på de store gårde, bl.a Mølgård, omkring år 1800 - tilsammen i over 60 år.
    Særlig Anders Skårup var skoleholder i mange år, nemlig 53 år.