Egnens historie

De første spor af menneskelig færden i Aars og omegn er fundet omkring Tolstrup og Svenstrup, hvor ildstedsgruber indikerer, at der omkring 3.200 f.kr. - d.v.s. i den yngre stenalder - har levet mennesker.

I bronzealderen er egnen blevet kraftigere befolket, hvilket ikke mindst de mange fund af gravpladser vidner om.




I keltisk jernalder - ca. 500 f.kr - 1.f.kr.
- var store dele af sognet opdyrket, og der har været spredte bebyggelser rundt omkring. Det var forøvrigt i denne periode, at det såkaldte kimbrertog startede. Ca. 120 f.kr. fandt der en gigantisk folkevandring sted, hvor såvel kimbrer fra Himmerland som teutoner hærgede og plyndrede ned gennem Europa. Den sammenbragte hær præsterede gennem 6 store slag at ryste det romerske imperium, men d. 29.juli 101 f.kr. blev hæren definitivt besejret af den romerske hærfører Marius i et slag, hvor 100.000 kimbrer blev dræbt eller taget til fange.



I vikingetiden - 800-1047 e.kr.
- ved man ikke rigtig, hvor mange mennesker, der boede i Aars og omegn, men fra denne periode stammer runestenen ved Aars Kirke. På stenen står følgende: »Asser satte denne efter Val-Toke sin herre. Stenen siger, at den vil stå længe her. Den skal nævne Val-Toke«. I følge professor Wimmer skal denne Toke være søn af Gorm den Gamle, men det skal dog i sandhedens tjeneste tilføjes, at den historiske udlægning er en del omstridt.



I middelalderen - 1047-1523
- støder man for første gang i 1345 på ordet »Aars« i Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis. - Stednavneforskeren Svend Aakjærs udlægning af navnet »Aars« er følgende: Navnet stammer fra det oldnorske-oldislandske ord árr eller ármadr - på oldengelsk ar, som på dansk betyder kongens ombudsmand eller jarl.



Under enevælden - 1660-1848
- kan man i 1688 i Christian den Femtes store Matrikel læse følgende om Aars sogn: »Sognet omfatter 19 ejerlav, nemlig 5 byer: Aars, Gundestrup, Sjøstrup, Pisselhøj og Tolstrup. Endvidere omfatter sognet 12 enestegårde samt 2 dobbeltgårde, nemlig Tandrup og Svenstrup«. Byerne var kun små, og således bestod Aars kun af 5 gårde og 4 huse. Nogen opgørelse af befolkningstallet findes ikke, men man kan skønsmæssigt regne med et antal på ca. 300 mennesker i sognet. Med undtagelse af præst og degn og en »bondeskomager« i Aars var hele befolkningen bønder. Agerjordens bonitet var ikke noget at prale af og om de såkaldte »fædrifter« lød karakteristikken: »Fædriften er ond og består af hede og pors-tuer«.

I1688 var alle gårde i sognet fæstegods, hvor sognets største godsejer var kongen. Fra gammel tid ejede Kongen eller rettere Kronen en mængde godser i hele landet. Disse bøndergodser var henlagt som underhold for det af Christian den Fjerde oprettede nationale rytteri. I begyndelsen var det fæstebonden selv eller hans søn, der var rytter, men da denne ordning snart viste sig utilfredsstillende, blev rytterne hvervede folk - tit udlændinge. Disse var ikke altid behagelige pensionærer at have, når de i fredstid opholdt sig på deres underholdsgårde. Egentligt skulle de hjælpe deres værter med gårdens drift, men i praksis blev det ofte til svir, vold og slagsmål.

Den del af sognets jord, som ikke tilhørte kongen, var spredt på forskellige adelige ejeres hænder, navnlig fra omegnens herregårde. Senere gik også det kongelige gods over på herremandshænder, nemlig da Frederik den Fjerde i 1717 solgte alt kronens spredte ryttergods.



Under de mange krige fra 1627-1720
- primært mod svenskerne - måtte Himmerland og dermed Aars lægge ryg til plyndringer, nedbrændinger af gårde, mord og voldtægter samt uhyrlige skatteplyndringer.



Under stavnsbåndstiden - 1720-1808
- skete der store omvæltninger i Aars sogn. Selv om hoveriet i Aars sogn var så godt som et ukendt begreb - man betalte sig fra arbejdet -, så var der næsten ingen fremdrift i landbruget. Fæsteforholdet virkede hæmmende på den enkeltes personlige energi og initiativ, og jordfælleskabet hindrede enhver udvikling. Der måtte et skub til udefra, for at fremdriften kunne begynde. Dette skub kom med de store landboreformer i slutningen af det 18.århundrede. Blandt de mange bestemmelser, som disse bragte, anså Bondefrigørelsens mænd den bestemmelse for absolut vigtigst, der tog sigte på fællesskabets ophævelse. Forordningen derom kom den 23.april 1781 og bestemte, at hvis blot een lodsejer indenfor et fællesskab forlangte det, skulle der foretages en udskiftning. - Efter udskiftningen i 1790 bestod selve Aars by af 5 gårde og 5 huse foruden skolen og kirken. I efteråret 1791 var således for Aars bys vedkommende alt fællesskab med hensyn til jord ophævet, og hver enkelt bonde kunne således frit bestemme over sin egen jord.



Under nationalliberalismen og godsejerstyret -1848-1901
- skete der i Aars by og sogn en næsten eksplosionsagtig udvikling. Basis for denne udvikling var følgende kendsgerninger:

1. I perioden 1830-1860 voksede den danske korneksport ca 3 gange og den heraf følgende købekraft gav større investeringslyst.
Den positive udvikling smittede af på byerhvervene og på landhåndværkerne, hvor der pludselig blev stor efterspørgsel efter en række nye varer og tjenesteydelser.

2. Næringsloven af 1857 fik stor betydning for udviklingen af handel og håndværk, idet laugene ikke længere havde eneret på produktionen. Loven betød samtidig en større smidiggørelse og en form for næsten fri konkurrence.

3. Hedeopdyrkningen tog fart, og nye arealer blev bragt under plov, således at et stigende antal mennesker kunne brødfødes.

4. Aars blev stationsby

Inden de nye jernbaneforbindelser blev etableret, og udviklingen rigtig startede, boede der i 1875, 782 beboere i Aars sogn.

I 1880 var der således i selve Aars by registreret 4 snedkere, 2 smede, 2 købmænd, 1 manufakturhandler, 1 skræddermester, 1 skomagermester, 1 kvindelig bager og en væverske.

Der må nu også have været en kroejer, for den 1.marts 1887 fandt det berygtede og berømte gendarmerislag sted på Aars Kro (=Gendarmen), hvor Estrups gendarmer kom i klammeri med en række krogæster.



Den 15 juli 1893 blev en skelsættende begivenhed for beboerne i Aars og omegn.
Der åbnede nemlig jernbanen mellem Hobro og Løgstør med stationer i blandt andet Østrup, Hornum, Gatten og Vindblæs. Den anden Himmerlandsbane fra Viborg til Aalestrup blev indviet den 14. september 1893 og den 15. juli 1899 kunne man under stor festivitas åbne banen fra Svenstrup over Nibe til Aars med stationer/trinbrætter i blandt andet Vegger, Skivum, Langdal, Blære og Svenstrupgårde.

Med etableringen af jernbanelinjerne kom der nu gang i udviklingen. Det var blevet lettere at få varer og personer frem, og i Aars blev der bygget som aldrig før samtidig med, at en række nye håndværk opstod og at en mere industriel udvikling tog fart. I flæng kan der nævnes følgende milepæle i byens historie:

1898: Aars Lystanlæg

1899: Banken for Aars og Omegn

1899: Landbrugsskole i Aars

1900: Borger- og Håndværkerforeningens Alderdomsstiftelse

1900: Telefoncentral i Aars

1901: Valgsted flyttes til Aars

1903: Aars Vandværk

1905: Elektricitetsværket

1905: Aars Apotek

1905: Aars Kommuneskole får nye bygninger

1909: Aars Andelsslagteri

1910: Mellem- og Realskole i Aars

1910: Gasværk i Aars

1912: Folkebibliotek i Aars

1920: Museum i Aars

1921: Aars Handelsskole

1922: Første rutebil i Aars

1927: Aars Avis

1928: Mejeriet Himmerland

1937: Turistforeningen starter

1939: Friluftsbad i Aars.



I 1901 boede der 1.367 beboere i sognet og i 1940 boede der 3.437 mennesker. Ved at kigge nærmere på tallene fra de enkelte folketællinger, som fandt sted ca. hvert 5. år, kan man aflæse, at der har været en befolkningstilgang på ca. 60 om året - ihvertfald indtil 1930, hvor tallet i perioden 1930-40 falder til en tilgang på ca. 28 personer om året.



Under besættelsestiden fra 1940-45
blev der i Aars dannet en modstandsgruppe - Aars Nedkastningsgruppe. To medlemmer af gruppen - Børge Lauritsen og Jørgen Rydder blev i 1944 taget til fange af Gestapo og senere henrettet.



I efterkrigstiden fra 1945-1957
gav Marshallhjælpen en god saltvandsindsprøjtning til den danske økonomi. Den accelererende tekniske udvikling åbnede således nye muligheder for at mekanisere landbruget, og det fik også betydning for udviklingen i Aars og omegn. Befolkningstallet var blevet forøget, og i 1950 boede der således 3.970 indbyggere i Aars by og sogn.



Under industrialiseringen og velfærdssamfundet 1957-1969
sker der en voldsom udvikling i Aars by og sogn. Der bliver færre men større landbrug, kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, et gigantisk uddannelsesboom sætter ind, og i perioden 1966-70 bygges der 83 parcelhuse pr. år i Aars sogn. Af milepæle i ovennævnte periode kan nævnes:

1963: Vesthimmerlands Gymnasium indvies

1966: Vestermarksskolen bliver taget i brug

1967: Børnhaven Jyllandsgade åbnes

1967: Søren T.Lyngsø indvier ny elektronikfabrik i Aars

1969: Aars Tekniske skole og Handelsskolen sluttes sammen i et stort nyt bygningskompleks

1969: Vesthimmerlands Flyveplads tages i brug

1969: Landbocentret i Aars indvies

1970: Kommunesammenlægning, hvor Aars bliver centerby i Aars kommune.

I perioden 1970-1999 tager industrialiseringen rigtig fart i Aars by og sogn. Beskæftigede i landbruget falder med ca. 40-45% og tilsvarende stiger antallet af industrielle arbejdspladser og arbejdspladser inden for håndværksvirksomheder.
I 1985 var der alt i alt af såvel offentlige som private arbejdsplader registreret ca. 7.000.
I perioden kan blandt andet nævnes følgende milepæle:

1973: Erhvervskontoret åbnes

1973: Østermarksskolen indvies

1975: Teknologisk Informationscenter indvies

1977: Aars Folkebibliotek får nye lokaler

1978: Aars Svømmehal

1978: Erhvervsskolerne udvider med 3.500 kvadratmeter

1980: Himmerlands Kunstmuseum

1983: Vesthimmerlands Gymnaisum indvier stor tilbygning

1984: Teknisk skole indvier nye bygninger


I 1999 bor der ca. 13.100 indbyggere i Aars Kommune. Aars Kommune er i dag kendt som et center for forskellige uddannelser - såvel gymnasiale som handelsmæssige, og de unge studerende præger bybilledet. Inden for de sidste år er Aars Kommune blevet kendt som en kommune, der satser meget på forskellige kunstnere. Per Kirkeby har lavet en række kunstværker, hvoraf den mest berømte »Bymuren« kan ses på Kimbrertorvet. Kirsten Ortved har også lavet kunstværker til byen »Ædeltårnet » og Ædelbrønden«. Det store nye Museumscenter til en pris af ca. 15 millioner blev indviet i 1999 - et unikt bygningsværk tegnet af blandt andre Per Kirkeby.

Messecentret, der gradvis er blevet udvidet, er attraktivt for byen, idet der året igennem holdes en række store messer, udstillinger og arrangementer.


Handelsstandsforeningen i Aars er blevet kendt for en række årlige arrangementer ,hvor byen syder af liv. Og ikke mindst Kimbrerfesten, der afholdes hvert år i den første weekend i september har givet byen en del omtale og reklame.

Der er mange forklaringer på, at Aars har kunnet gennemføre en positiv og rivende udvikling. Nogle af nøgleordene er: Rimelig skatteprocent, billige industrigrunde, stort opland på 360 grader, Aars er Vesthimmerlands største centerby, Aars er skole-og uddannelsesby, veludbyggede sports-og kulturfaciliteter, Teknologisk Informationscenter, Erhvervskontor, god geografisk placering, adgang til flyveplads kun 5 km fra Aars og en god handelsby.

Skrevet af ledende bibliotekar Jens Bråten d. 23.10.99

Man kan læse mere om Aars i følgende bøger:
Vestergård Nielsen, S.: Aars sogns oldtidshistorie.
(Særtryk af »Fra Himmerland og Kjær Herred«. 1937).
Vestergård Nielsen, S.: Aars sogns bondehistorie. 1940
Vestergård Nielsen, S.: Da Aars blev »købstadmæssig«. 1940
Bråten, Jens: Aars by og sogn- træk af udviklingen 9000 f.kr-1985. 1985

Det første hus i Himmerlandsgade opført i 1885.
21 juni. samme år fik enkefrue Petrea Christensen overdraget skødet.
Hun var iøvrigt oldemor til isenkræmmer Ebbe Klein.
Hun handlede med brød og ligklæder, ligesom hun modtog korn i bytte med brød.

Sådan så Himmerlandsgade 73 ud i 1885, da huset blev bygget som det første på det, der nu er Aars`s hovedgade.

Huset har gennem tiderne haft flere ejere og ser heller ikke længere ud som i 1885.
Sådan tager Himmerlandsgade 73 sig ud i dag og har gjort det siden 1924 da bagermester Vistisen byggede huset om.
I øvrigt har Aars avis også haft til huse på Himmerlandsgade 73 i årene 1927-1948.
I maj 1964 flyttede Den Danske Bank ind i huset.
1985 fejrede banken husets 100 år og her markeres den runde dag med en lille forfriskning til kunderne.

Jernbanen har i høj grad været med til at præge udviklingen i Aars og Vesthimmerland. I 1886 brugte en taler fra Løgstør udtrykket om Aars: Aars er byen i hjertet af Himmerland.
Den 15 juli 1893 fik Aars endelig sin bane efter en del politisk slagsmål.
Nu kunne Aars kalde sig stationsby med 2 tog dagligt i hver retning.

Juleri gav royalt besøg.

Dronning Ingrid var på besøg i Aars, hvor hun overværede åbningen af byens jule-udstilling,

Gammel jul i Aars - tidens by. Dronningen blev budt velkommen af borgmester Ejvind Nielsen, det foregik på rådhuset. Efter en kort visit på rådhuset gik turen videre til Nordjysk Messecenter, hvor Den gamle by i Århus er skudt op i en indendørs udgave, som ramme om alskens julehalløj i Aars.
Dronningen var rundt på udstillingen hvor hun genså  sin gamle cykel.
Formanden for Messecentret  Johannes P. Brandt holdt tale under middagen.
Fotografering var forbudt.
Efter talen forærede Brandt Dronningen en kopi af Gundestrupkarret.
Af promenente personer kan nævnes.
Års handelsstadsforenings formand Erik Rynkeby, museumsinspektør Erik Kjersgaard, isenkræmmer Ebbe Klein, borgmester Ejvind Nielsen, messedirektør Torben Finnerup og marketingschef Leif Ervolder.

I 1915 så der således ud på den nuværende Aars bymidte.

Firmaet Chr. Hjortkjær & Co. A/S, som oprindelig blev igangsat af de tre brødre Hestbech i 1884. Byggestedet var, hvor nu Aars Bank ligger. Indgangen var en port mod vest. Senere fik forretningen port mod Himmerlandsgade, som iøvrigt en overgang hed Bredgade.
Firmaet var efterhånden blevet så indeklemt at man besluttede at bygge nyt og flytte til Vestre Boulevard.
Kommunen købte de gamle bygninger, og gav derved plads til at forme bymidten som den ser ud i dag.

---